Farven Fornem
Farven Fornem is a band of four members, all boys (an important deatil to note, since Nuit Comme Oui so far only has dealt with womens wear). I promise to follow up on the project going through the process. Until then I will graciously recommend you to read the review bellow and listen to their music to form your own picture of their bleak universe.
This is a review of their newly released EP (unfortunately it is in Danish):
Fænomenal dansk electro-rock-newcomer
Den danske electro-rock gruppe Farven Fornem udsender aller ydmygst en EP i deres søgen efter at etablere kontakt til pladeselskaber og samarbejdspartnere, som det hedder i det medfølgende materiale til dette første møde med Aabenraa-gruppen. Og for pokker da, hvor må det i allerhøjeste grad komme til at lykkes, for den ualmindeligt dragende, fantastiske, storladne og gribende stemningsmættede helhed, de præsenterer, er af en uhørt høj kvalitet for et usignet dansk band.
Jeg væmmes almindeligvis ved elektronisk tilsætning i rockmusik. Mikael Simpson og Spleen United er et par af de få, der har nedbrudt dele af mine fordomme, men Farven Fornem er bandet, der sparker den sidste del af fordommene langt pokker i vold. For her bevises det, hvordan det kan lykkes at få rock og elektronisk musik til at gå op i en storladen helhed, som selv jeg kan bliver grebet af.
Selve genrekombinationen skaber naturlige referencer til Depeche Mode, og forsanger Jeppe Sievers vokal kan både have elementer af mestre som C.V. Jørgensen, Lars H.U.G. og Jens Unmack. Det er lidt krukket, affekteret og skævt på den små-syrede måde, og det medvirker kun til at forstærke det suveræne udtryk, som skabes i den elektroniske synth-overflade, der kombineres med elektriske guitarer og en fænomenal storladenhed. Faktisk er det heller ikke helt skævt at sammenligne lidt med alle de bedste sider af Nephew, når det kommer til udtryk, tekstunivers og majestætisk stadion-storladenhed.
”Metropol” er hovedværket, der allerede i denne udgave har potentiale til at blive et gigantisk hit, men også EP’ens fire øvrige numre er både melodisk, tekstmæssigt, produktionsmæssigt og arrangementsmæssigt i høj, høj klasse. Nogle steder er det en kølig overflade, mens der andre steder gives ro til lytteren i mindre krævende passager, som i omkvædet på den bevidst små-gustne og aldeles vellykkede ”Min nye ven”. Den desperate stemning på ”Il Primo Motore” med det hidsige og stærkt udtryksfulde ”Det bliver min undergang / det her” printer sig ind i bevidstheden på den der måde, hvor man bare ved, at her er et band, der har noget helt særligt i sig.
Jeg er dybt forundret og voldsomt begejstret over Farven Fornem. Kan kun anbefale dem på det allerkraftigste. Her er potentiale til noget, der kan vælte Danmark i de kommende år. Der er særpræg, personlighed, udtryk, tilgængelighed, kant, nærvær og gedigen storladenhed. Det hele fungerer fremragende, og det burde ikke blive et problem for bandet at opnå målet med denne EP – at få kontakt til pladeselskaber og samarbejdspartnere. For det vil være direkte stupidt og idiotisk af enhver pladeselskabsmand at ignorere det talent og de evner, der er samlet i Farven Fornem.
Subscribe to:
Posts (Atom)